finanschat.dk  finanschat.no  finanschat.se
Finanschat.dk
finanschat.dk - finanschat.no - finanschat.se


Tilbage til forsiden

Gode tips til en sund privatøkonomi

Løber du alt for ofte tør for penge flere uger før der atter kommer løn på kontoen? Har du tit regninger der skulle være betalt for længe siden? Eller er du bare træt af aldrig helt at vide, hvor mange penge du reelt har til rådighed? Så tag kontrol over din økonomi nu! For det er aldrig for sent at få en sund privatøkonomi og det er slet ikke så svært, som det måske lyder. Lad os guide dig med nogle få, gode tips.


Få overblik over indtægterne
Ved at få kontrol over økonomien får du ikke alene overblik over hvor mange penge du har at gøre godt med. Du slipper også for at ende i et økonomisk morads af overtræk og irriterende regninger med efterfølgende rykkere og dyre gebyrer. Først og fremmest skal du have overblik over dine indtægter. Hvad tjener du om måneden? Svinger dette, så sammenlign indtægterne gennem flere måneder og find gennemsnittet af det.

Tænk langsigtet
Læg derefter en plan for alle indtægter og udgifter – og tænk gerne langt frem. Også til julegaverne om et år og sønnens konfirmation om tre år. Det er nemlig ofte store økonomiske poster, der kan tage pusten ud af enhver økonomi. Og så kan det være fristende at optage unødvendige og dyre lån til noget, som du reelt havde mulighed for at spare op til.

Undgå at låne penge – om muligt
Det betyder dog ikke, at du ikke kan blive nødt til at låne penge til pludseligt opståede behov. Det kan være at vaskemaskinen er gået i stykker eller kindtanden er knækket. Og så kan et lån være den eneste – og hurtigste – vej til at få det løst. I den forbindelse er det dog vigtigt at sørge for at se sig godt for og ikke optage dyrere og større lån end højst nødvendigt.

Spar sammen og vær beredt
En god måde at være rustet til knækkede tænder og ukampdygtige hvidevarer er at spare op. Det er muligvis ikke nemt med en stram økonomi i hverdagen, men det er en væsentligt billigere løsning end lån. Kan du vente med at udskifte vaskemaskinen til der er sparet sammen til den? Så er det klart at foretrække og det giver også et større råderum og en større frihed, at kunne tage af opsparingen frem for at skulle ud og låne.

Undgå faste vaner og spontanitet
Ved at lægge et budget er det muligt at få en godt overblik over de månedlige udgifter. Det kan være lidt af en øjenåbner at se, hvor mange penge man egentlig bruger på fødevarer, offentlig transport og cafébesøg. Måske er der også en række faste udgifter, der kan blive billigere? For eksempel ved at skifte bank eller handle i discountsupermarkederne fremfor hos den lokale købmand. Og endelig kan det også give økonomien et lille boost, hvis du kan undgå spontane indkøb. Sørg derfor altid for at have en indkøbsseddel med ud at handle – og følg den! For der er også mange penge at spare.

Tilbage til forsiden


finanschat.dk  finanschat.no  finanschat.se
Finanschat.dk
finanschat.dk - finanschat.no - finanschat.se

Ansvarsfraskrivelse:  
 - finanschat.dk er ikke ansvarlig for indlæg postet i chatten - alle indlæg er brugergenererede.  
 - Indlæg som vurderes at overtræde gældende lovgivning vil blive slettet øjeblikkeligt uden varsel og uden begrundelse.
 - Selvom investering kan være både underholdende og lærerigt kan risikoen ved handel med værdipapirer være meget høj.

 - Gearet investering på eksempelvis marginkonto med CFD'er eller valuta anbefales kun til meget erfarne investorer.

Copyright ©2014-2021 finanschat.dk |